|
|
Klik i kolonnen til venstre for at se koncerterne for de kommende måneder. Med forbehold for ændringer. Søpavillonens musikscene i stueetagen præsenterer hver lørdag koncerter / Live Musik på scenen.
Koncertstart er ca. kl. 23 om om lørdagene, og koncerterne varer typisk 2 x 1 time med en pause på ca. 5-10 minutter. Huset åbnes fra kl. 22, så før, under og efter koncerterne er der mulighed for at nyde en drink fra baren på 1. sal, med udsigt over søerne og byens lys. Efter koncerten er diskoteket åbent til kl. 05. Til nogen koncerter er der en tæt og intens koncertstemning foran scenen, mens der til andre mere bliver danset og festet foran scenen. Det er op til publikum.
Billetsalg Til udvalgte koncerter (se koncertkalenderen) er der mulighed for at købe billetter i forsalg på billetnet. Herudover kan du købe adgang til Søpavillonen på selve aftenen fra kl. 21. En adgangsbillet eller betalt entre gælder hele aftenen. Billetter købt via billetnet gælder selvfølig hele aften dog skal man senest ankomme inden kl. 03.45. Musiksalen I salen er der scene, 2 barer og drinksborde, hvorfra omkring 500 personer kan opleve livemusikken fra den op til 24 m2 store scene. Et professionelt lys og lydanlæg sørger for at alle kan se og høre musikken. Du har mulighed for at stå i forreste række og leve dig helt med, eller opleve musikken og showet lidt mere stille fra bagerst i lokalet.
Velkommen til musikken ... ved søerne ... |
